En idé på en hospitalsgang digitaliserer bækkenet og sparer ressourcer

En god idé på en hospitalsafdeling er blevet til en bemærkelsesværdig innovationshistorie. Med Measurelet Toilet har den tidligere sygeplejerske, Marie Lommer Bagger, digitaliseret væskeregnskaber og skabt en løsning, der sparer sundhedsvæsenet for betydelige ressourcer.

Idéen opstod blandt kolleger på Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet. I 2022 opnåede Measurelet Toilet CE-mærkning, – et vigtigt skridt mod at modernisere procedurerne for væskebalancemålinger i sundhedsvæsenet, både i herhjemme og internationalt.

“Vi ville bare gerne have mere tid til patienterne. Som sygeplejersker er vi vant til en hverdag, hvor vi løser en række komplekse problemstillinger – så det var naturligt for os at tænke: Det her må vi kunne gøre bedre,” siger Marie Lommer Bagger.

Det tog for alvor fart, da Marie Lommer Bagger og sygeplejekollegaen, Louise Bangsgaard, præsenterede idéen på Region Hovedstadens Innovationskonkurrence i 2017 … og vandt!

Measurelet vinder en idékonkurrence udskrevet af Region Hovedstaden.

Fra klinisk praksis til innovation

”Jeg var lige gået i gang med at skrive en ph.d.-protokol, så det var en oplagt mulighed for mig at bruge forskningens metoder til at skabe grundlaget for den research, der går forud for et innovationsprojekt. Forskning og Innovation går som udgangspunkt hånd i hånd – men til forskel fra forskning handler innovation om at omsætte nye ideer til praksis og skabe værdi. Som praktiker var jeg derfor heller ikke i tvivl om, at det var en vej, jeg måtte forfølge,” siger Marie Lommer Bagger.

De to sygeplejersker fik en god start: de blev frikøbt fra afdelingen i 5 måneder med fuld løn for at undersøge problemstillingen til bunds.

Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard vinder Region Hovedstadens idékonkurrence.

Ressourcetung opgave i Sundhedsvæsenet

Stikprøver viser, at op mod 40% af patienterne med mave- og tarmsygdomme får foretaget et væskeregnskab som en del af behandlingsforløbet på den afdeling, de to sygeplejersker kommer fra. Det er en opgave, der er både krævende og ressourcetung.

Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard går derfor i gang med at kortlægge problemstillingen systematisk. De udleverer spørgeskemaer til 19 patienter, som viser, at 58% af de adspurgte patienter har oplevet fejl i målingerne i forbindelse med væskeregnskabet. I de åbne tekstfelter beskriver patienterne proceduren for at få målt output som ’ulækkert’, ’stressende’, ’besværligt’, ’klamt’ og ’frustrerende’.

“Det tager i gennemsnit 13 minutter for sygeplejersken – hver eneste gang en patient på væskeregnskab skal på toilettet.”

De interviewer også læger, sygeplejersker og klinikledelsen på tværs af specialer – og får dermed et bredt indblik i udfordringerne ved proceduren og grundlaget for, hvorfor væskebalancemålinger overhovedet ordineres. Hertil udleverer de spørgeskemaer til 21 gastromedicinske sygeplejersker fra hele Sjælland med et spørgsmål: hvor lang tid tager det i gennemsnit at hjælpe en patient med én måling – det vil sige ét toiletbesøg – alt inklusive?

”Opgaven kræver flere ressourcer, end vi tror. Det tager i gennemsnit helt op til 13 minutter for sygeplejersken – hver eneste gang en patient på væskeregnskab skal på toilettet. Da vi derefter kigger på toiletbesøg i døgnet pr. patient og pr. afdeling, er tidsforbruget hos personalet massivt,” fortæller Marie Lommer Bagger.

Det skal ses i lyset af, at der i Danmark foretages cirka 800.000 væskeregnskaber om året – og at proceduren stort set er den samme på hospitaler verden over.

Flere studier bekræfter problemstillingen

En struktureret litteraturgennemgang afdækker yderligere udfordringer ved væskeregnskaber som fast rutine på en afdeling. Det er veldokumenteret, at in- og outputmålinger ofte er fejlbehæftede – den manuelle proces rummer mange trin, hvor noget kan gå galt.

Studierne peger på, at manglende fokus på og forståelse for væskeregnskabers værdi blandt plejepersonalet kan være en medvirkende årsag til utilstrækkelig kvalitet. De fleste studier handler derfor om interventioner med ét mål: at forbedre kvaliteten. Stort set alle løsninger går ud på at uddanne personalet eller justere proceduren – for eksempel ved at udarbejde nye væskebalanceskemaer. Alle interventioner er dog stadig manuelle, foregår med pen og papir, og effekten er svingende.

Andre studier dokumenterer konsekvenserne af en ureguleret væskebalance: længere indlæggelsestid, flere komplikationer og øget dødlighed. Kortlægningen viser desuden, at hver måling medfører et højt forbrug af engangsmaterialer, og at hygiejnen udfordres, når bækkener skal bæres fra patienten til skyllerummet.

”Da alle vores undersøgelser var så entydige, var jeg ikke i tvivl om, at jeg her kunne gøre en forskel”

Efter fem måneders undersøgelser tegner billedet sig klart: der er et stort behov for at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. Marie Lommer Bagger bliver mere og mere optaget af projektet – og selv om hun stadig ikke får løn, er hun ikke i tvivl om, at hun vil fortsætte.

”Da alle vores undersøgelser var så entydige, var jeg ikke i tvivl om, at jeg her kunne gøre en forskel,” siger Marie Lommer Bagger, der stifter Measurelet i 2018. Louise Bangsgaard vælger på samme tidspunkt at vende tilbage til sit arbejde som sygeplejerske.

Prototype skaber hovedbrud og koster millioner

I DTU’s inkubator- og acceleratormiljø møder Marie Lommer Bagger en dygtig ingeniør, og sammen sætter de gang i udviklingen af den første prototype af det højteknologiske toilet.

Målet er i første omgang at udvikle en prototype og opnå ’proof of concept’. Det viser sig dog at være langt mere omfattende og omkostningsfuldt end forventet. Udviklingsteamet løber flere gange ind i blindgyder, fordi målingerne af udskillelser ikke er præcise nok. Det er koster mange millioner, utallige hovedbrud og adskillige omveje – og resulterer i flere prototyper, før de når i mål.

”På et tidspunkt siger en til os: ”I er i gang med at bygge en rumraket. Hvorfor ikke skabe et produkt, hvor I billigst og nemmest muligt kan bevise, at I kan ændre den her problemstilling?” Det får os til at skifte kurs,” fortæller Marie Lommer Bagger.

Vægt flyttes ind til patienten

Marie Lommer Bagger og hendes tidligere kollega har længe haft en idé om at flytte vægten i skyllerummet ind til patienten og registrere målingen digitalt via en tablet. Det er ikke et automatiseret toilet – men det vil stadig frigøre tid hos sygeplejersken, skabe mere præcise målinger med øjeblikkelig registrering og forbedre hygiejnen, når patienten selv står for målingen. Produktet leveres i en kuffert, så målinger også kan foretages hjemme – hvilket betyder, at hospitalet kan spare sengepladser, mens afdelingen fortsat kan følge patienter på væskeregnskab online.

”Den allerførste patient, som tester vores vægt, er ovenud begejstret og mener, at alle hospitaler bør indkøbe dem. Det er et ret stærkt bevis.”

Det tager lidt over et år at udvikle produktet, der får navnet Measurelet Output. Processen er grundig: en sygeplejerske på Afdelingen for Tarmsvigt og Leversygdomme på Rigshospitalet afprøver vægten sideløbende med sit normale arbejde. Hun starter med at tilbyde vægten til yngre patienter, indsamler feedback og identificerer løbende fejl og forbedringsmuligheder. Measurelet tager produktet tilbage, tilretter og forbedrer det – og sygeplejersken starter på nye tests. Det er en langsom proces, men den giver uvurderlig erfaring og bringer Measurelet tæt på den kliniske virkelighed.

”Den allerførste patient, som tester vores vægt, er ovenud begejstret og mener, at alle hospitaler bør indkøbe dem. Det er et ret stærkt bevis. Da jeg går hjem fra hospitalet sent om aftenen, ved jeg allerede, at det her bliver vores første produkt,” fortæller Marie Lommer Bagger.

Efterfølgende udleverer sygeplejersken et spørgeskema til alle patienter, der tester Measurelet Output. Resultaterne er entydige: patienterne finder produktet nemt at bruge, og 98% siger, at de vil fortrække det næste gang, de skal have foretaget et væskeregnskab.

Measurelet Output består af en app, der registrerer data, kombineret med en skærm og en vægt. Produktet stilles på patientens toilet. Bækkener skal ikke længere bæres ud i afdelingen, og patienter kan selv håndtere målingen ude på toilettet. Data registreres og gemmes og døgnets output akkumuleres og kan aflæses i adskilte mål direkte på Measurelet Output eller online

Flere hospitaler får Measurelet Output

Measurelet Output vinder hurtigt fodfæste på afdelingen. Flere sygeplejersker får produktet mellem hænderne, og Marie Lommer Bagger vælger i samarbejde med afdelingen at implementere produkterne officielt for personalet.

”Personalets reaktioner er meget positive. De sparer tid, de kan se, at det er mere hygiejnisk – og de oplever, at patienter selv spørger efter vægten, når de bliver genindlagt. Afdelingens ledelse ender med at købe produkterne. Vi gentager produkttesten på afdelinger på henholdsvis Køge Sygehus og OUH, som når samme konklusion og køber produkterne. Så der står vi med en succesrate på 3 ud af 3. Det er ret vildt,” fortæller Marie Lommer Bagger.

Dermed er der opnået ”proof of business”: afdelinger er villige til at betale for at forbedre proceduren omkring væskeregnskabsmålinger. Measurelet Output introduceres på de første danske hospitaler i 2019 – inden covid-19 rammer. Selv om proceduren er ændret, og patienterne nu selv skal foretager målingerne på patienttoilettet, er succesraten 100%.

Sideløbende indgår Measurelet i et pilotprojekt med professor Hanne Konradsen fra Herlev og Gentofte Hospital og forsker Charlotte Frydenlund Michelsen fra Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU. Projektet dokumenterer, at målemetoder til væskeindtag på danske hospitaler ofte er meget upræcise – og resulterer senere i udviklingen af Measurelet Input, der hurtigt og nemt kan registrere patienternes væskeindtag digitalt.

Udviklingsteamet arbejder på toilettet.

Fra toiletvirksomhed til datadreven innovation

Udviklingsteamet arbejder i hele perioden på højtryk for at nå i mål med toilettet. Efter utallige protyper og test kan Measurelet i november 2021 endelig installere en prototype på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital, hvor et forskerteam ledet af Hanne Konradsen gennemfører en “usability test”. CE-mærkningen følger i 2022, og markerer den afgørende milepæl, som får investorerne til at støtte Measurelet med 21 millioner kroner.

“I dag kan vi få et helt andet indblik i, hvornår på døgnet toiletbesøgene primært ligger, hvor ofte de går på toilettet, volumen m.m., som kan bruges aktivt i behandlingen.”

Samtidig sker der et markant skift i den måde, Measurelet definerer sig selv. Fra at være en virksomhed med ét fysisk produkt bliver Measurelet specialister i væskeregnskaber – med flere fysiske produkter og et softwareprogram, der tilsammen automatiserer væskebalancemålinger og giver et hidtil uset indblik i patienters væskebalance og dens betydning for specifikke sygdomme og behandlinger.

”I dag har vi et redskab, hvor vi ikke blot kortlægger udskillelser gennem hele døgnet. Vi får også et helt andet indblik i, hvornår toiletbesøgene primært ligger, hvor ofte patienten går på toilettet, volumen m.m., – data, der kan bruges aktivt i behandlingen,” siger Marie Lommer Bagger

Det ændrede fokus skaber også nye perspektiver for patientforløbene. Tidlig og præcis monitorering kan potentielt betyde kortere indlæggelse, og at patienter hurtigere bliver raske.

”Tidlig monitorering af en patient kan muligvis mindske indlæggelsestiden og give færre komplikationer. Sådanne hypoteser skal naturligvis valideres – derfor samarbejder vi med en række forskere for at kortlægge, hvor potentialet og mulighederne reelt ligger,” siger Marie Lommer Bagger.

Measurelet forventer at intensivere forskningsarbejdet fremadrettet. Forskningen skal understøtte det fortsatte udviklingsarbejde, men patientdata kan også vise sig afgørende for behandlingen af specifikke patientgrupper. Hertil kommer, at data løbende kan bruges til at kvalitetssikre produkterne på hospitalerne, da Measurelet kontinuerligt kan overvåge, hvordan de performer i praksis.

I januar 2020 blev indsendt en patentansøgning. November 2021 installeres den endelige prototype på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. Her gennemfører et forskerteam nu en usability- og en klinisk test. I 2022 opnås en CE-mærkning på toilettet.

Målet er at gøre en forskel

For Marie Lommer Bagger er der ingen tvivl om, at hun traf den rigtige beslutning den dag, hun sagde sin faste stilling op. I dag oplever hun, at hun gør en langt større forskel for sundhedsvæsenet end i sin tid som sygeplejerske.

”Som praktiker har jeg lært at være løsningsorienteret i dialogen med alle typer af mennesker. Samtidig har jeg brugt min viden om forskningens metoder til at afdække en problemstilling og omsætte den til produktudvikling. I dag møder jeg klinisk personale, som ser et stort potentiale i vores produkter – og det er en utrolig stor tilfredsstillelse at opleve, at det faktisk gør en forskel,” siger Marie Lommer Bagger.

Futurebox på DTU – et inkubatormiljø, hvor Measurelet starter udviklingsrejsen.

Udviklerne knokler på toilettet i en tidlig fase af projektet.

Første prototype af toilettet.

2026 – DTU MedTech Growth, Community Award

2025 – Innovationsfondens InnoWomen

2024 – Vinder af SME Europe Awards

2023 – Legat på 100.000 kroner fra Sportgoodsfonden

2023 – Nomineret til EY Entrepreneur Of The Year 2023 i kategorien Start Up/Scale Up

2023 – CE-mærkning af Measurelet Toilet

Læs mere

Marie Lommer Bagger hædret af Dansk Erhverv i 2022.

Finalist i EY Entrepreneur of the Year 2022.