Berlingske interviewer Measurelet om DI’s iværksætter Advisory Board
Berlingske har den 12. januar 2021 bragt en artikel om Dansk Industris iværksætter Advisory Board, hvor Marie Lommer Bagger og Lars Sandahl Sørensen bliver interviewet om initiativet.
Marie Lommer Bagger udtaler i artiklen: “Jeg kan forhåbentligt bidrage til at vise vejen for blandt andet de ansatte i den offentlige sektor, der traditionelt ikke er dem, som tager springet ud i iværksætteri”.
Hun mener, der et stort uudnyttet potentiale i den offentlige sektor, hvor dygtige fagpersoner går rundt og finder på gode idéer hver dag, som fx kan hjælpe en presset sundhedssektor. Nogen af ideerne egner sig til at blive kommercialiseret, så hvorfor ikke inspirere, hjælpe og motivere disse mennesker til at tage springet. Det er jo trods alt dem, som kender til problemerne og har den indsigt der skal til, for at udvikle løsninger der virker.