Measurelet vinder sjællandsk Startup/Scaleup-kategori i EY Entrepreneur Of The Year 2022
Measurelet er kåret som vinder i Startup/Scaleup-kategorien i Region Sjælland ved EY Entrepreneur Of The Year 2022.
Hos Measurelet er vi hamrende stolte. Vi er netop kåret som vinder i Startup/Scaleup-kategorien for Sjællands startup-virksomheder efter en pitch-konkurrence ved den regionale finale den 25. oktober.
Measurelets stifter og direktør Marie Lommer Bagger skulle – ligesom repræsentanter fra regionens to øvrige finalister ISH Spirits og GO-Pen ApS i Startup/Scaleup-kategorien – levere en ølkasse-pitch. Marie Lommer Bagger, der oprindeligt er sygeplejerske fortalte om ideen bag det intelligente toilet, da hun arbejdede på en hospitalsafdeling, hendes drive og engagement for at fortsætte – også når der har været modgang.
Ved regionsfinalen løb Measurelet således med sejren efter en afstemning om aftenens bedste pitch blandt publikum.
Én af Danmarks 18 mest lovende iværksættervirksomheder
Som finalist i kategorien Startup/Scaleup er Measurelet dermed blandt “18 af Danmarks mest lovende iværksætter-virksomheder” ved landskåringen i vækstskaberkonkurrencen EY Entrepreneur Of The Year 2022. Her vil de tre udpegede startup-virksomheder fra hver region blive indstillet til landsjuryen, som vælger tre finalister til landskåringen. Hos Measurelet er vi naturligvis utroligt stolte og glade for anerkendelsen og glæder os til landsfinalen til november.
Juryen ved landsfinalen består bl.a. af Løvens Hule-investoren Jan Dal Lehrmann, den nordjyske serieiværksætter Mads Peter Veiby og bestyrelsesformand og business angel Torben Frigaard Rasmussen.
Læs mere om kåringerne ved regionsfinalen i Erhverv+
Læs pressemeddelelse fra regionskåringen ved EY Entrepreneur Of The Year
Anerkendt vækstskaberkonkurrence
EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, som i år har 25 års jubilæum. Vækstskaberkonkurrencen er en hyldest til de entrepreneurer , der opbygger og driver succesfulde og dynamiske virksomheder.
Alle entrepreneurer bliver vurderet på seks kriterier:
- Iværksætterånd
- Indtjening
- Strategisk virksomhedsudvikling
- Personlig integritet
- Innovation
- Fremtidigt potentiale.
Kriterierne er med til at give alle kandidater lige muligheder for at vinde konkurrencen.
Parterne bag eventet er EY, Danske Bank, Dansk Industri og Vækstfonden. Den danske landsfinale finder sted den 24. november 2022 i København. EY World Entrepreneur Of The Year finder sted i Monaco i juni 2023.