Digitale løsninger til fremtidens sundhedsvæsen
Measurelet er specialister på væskebalanceområdet. Vi tilbyder en række løsninger, der automatiserer de processer, som indgår i et væskeregnskab. Løsningerne anvendes på en række danske hospitaler.
Measurelet Input
Specialdesignet vægt, som nemt og præcist registrerer og giver overblik over patienters væskeindtag digitalt.
Measurelet Output
Specialdesignet vægt, som gør målingen af udskillelser lettere, hurtigere og mere hygiejnisk og mere værdig for patienten.
Measurelet Toilet
Et højteknologisk toilet, der er udviklet til at automatisere måling og registrering af output hos patienter.
Measurelet Fluidmonitor
Applikation, som gør det muligt for sundhedspersonalet at aflæse målinger fra Measurelet Input, Output og Toilet.
Et klinisk værktøj til at træffe beslutninger og forebygge
8 grunde til at vælge Measurelet
- Forbedrer processen i forbindelse med måling af patienters væskebalance
- Forbedrer hygiejne på hospitalet
- Sparer tid og ressourcer for plejepersonalet
- Forbedrer plejepersonalets arbejdsmiljø
- Sikrer patienternes værdighed og integritet
- Brugen af bækkener minimeres
- Styrker patienters/borgeres patient-empowerment
- Gør behandling muligt i eget hjem
Derfor arbejder vi med at forbedre procedurerne i forbindelse med væskeregnskaber
15% af alle indlagte patienter får deres væskebalance monitoreret
Ubalance i væskebalancen er alvorligt
Mange patienter med akut eller kronisk sygdom har behov for at få registreret deres daglige væskeomsætning.
En patient ordineres et væskeskema, når der vurderes at være ubalance mellem væskebehov, væskeindtag og væsketab. Det kan fx være i forbindelse med dehydrering, overhydrering eller med henblik på at observere sygdomme i fx tarmen, hjertet eller nyrerne i forbindelse med større traumer, medicinske behandlinger eller ved operationer. Årsagerne til, at lægen ordinerer et væskeskema er mange og ses på tværs af mange specialer.
Ubalance i væskebalancen er en alvorlig tilstand. Allerede ved 1% forskydning i væskebalancen opstår der symptomer, og konsekvenserne ved større ubalance er dårligere helbredelse, længere hospitalsindlæggelse, flere komplikationer og i værste tilfælde død.
Der bliver brugt ca. 13 minutter på hver måling
Manuel og tidskrævende proces
De færreste sygeplejersker holder af at gå med bækkener og alt, hvad deraf følger med et væskeregnskab. I en travl og presset hverdag skaber det udfordrende arbejdsgange og øget stress.
Vi har spurgt 21 gastromedicinske sygeplejersker fra afdelinger på hele Sjælland, hvor lang tid de estimerer at én måling tager. Gennemsnittet er 13 min. alt inkl. af sundhedspersonalets tid, hver gang en patient på væskeregnskab skal på toilettet.
En patient ringer med klokken – sygeplejersken reagerer. Patienten, som skal have registreret væskebalance, skal på toilettet og skal derfor have målt sine udskillelser. Sygeplejersken henter to bækkener og sætter det ene i toilettet.
Klokken ringer igen: Denne gang er patienten færdig med sit toiletbesøg, to bækkener er fyldte: Ét med urin og ét med afføring. Sygeplejersken henter bækkenerne, ifører sig handsker og bringer dem til skyllerummet længere nede ad gangen. Her bliver urinen og afføringen vejet på en vægt. Efterfølgende bliver bækkenerne rengjort eller smidt ud.
Resultatet af målingen huskes eller noteres på en seddel, hvorefter tallene overføres til væskebalanceskemaet, som ligger på patientens stue. Efter et døgn bliver alle målingerne lagt sammen og overført til patientjournalen.
Dette er et eksempel på, hvordan et væskeregnskab rent praktisk foregår på en hospitalsafdeling. Der er naturligvis variationer mellem afdelingerne i forhold til proceduren, og hvilke remedier der bruges, men kendetegnet er, at det er manuelt, gammeldags og tidskrævende.
1. Arbejdsflow forstyrres
Ud over at målingen tager tid for sygeplejersken, er væskeregnskaber også årsag til forstyrrelse af arbejdsflow og øget pres på arbejdsmiljøet.
Hver gang en klokke ringer efter sygeplejersken, skal en arbejdsgang forlades. Det kan være, at sygeplejersken skal gå fra en patient, hvor en god samtale er i gang eller måske forstyrres i vigtige procedurer i medicinrummet.
Forstyrrelser har negativ indflydelse på effektiviteten af arbejdet, arbejdsklima og kan lede til fejl og forglemmelser.
2. Hygiejnen udfordres
Uanset hvordan man vender og drejer det, er det ikke hensigtsmæssigt for hygiejnen at rende rundt på hospitalsgangene med urin og afføring, fordi de skal måles et andet sted end på patienttoilettet. Det øger risikoen for smittespredning. Det kan især været et problem under en pandemi som COVID-19.
3. Upræcise data
Forskningen viser, at måling af in- og output er fejlbehæftet. Dette leder til upræcise data, som kan påvirke behandlingen, skabe længere hospitalsindlæggelse og i værste tilfælde død.
58% af patienterne svarede i en spørgeskemaundersøgelse, at de havde oplevet fejl i væskeregnskabet, som alle var relateret til menneskelige fejl.
4. Højt forbrug af materialer
Bækkener, der skal vaskes, engangsbækkener kasseres, handsker, servietter osv. Der bliver brugt mange materialer til proceduren. Measurelet Toilet kan være med til at mindske den miljømæssige belastning og afhjælpe problemerne med affald, mens der samtidig skal bruges færre ressourcer på rengøring.
Artikler & nyheder
Omtale i medierne
