Measurelet udvider teamet med software ingeniør
Casper Tollund er tiltrådt som software ingeniør i Measurelet. Han skal bl.a. være med til at sikre at softwaren fungerer optimalt, når det højteknologiske toilet bliver installeret på de danske hospitaler i 2023.
Fem års udviklingsrejse står over for at nå sit højdepunkt, når Measurelet med investorer i ryggen går på markedet med Measurelet Toilet i første kvartal 2023. Derfor udvider Measurelet nu teamet med software ingeniør Casper Tollund, som er tiltrådt den 1. december.
Casper Tollund kommer fra en stilling på Politiken som dataingeniør, hvor han har arbejdet med store mængder af data. Hos Measurelet skal han være med til at gøre softwaren bag Measurelets produkter mere robust. Lige nu er der særligt fokus på CE-mærkning og klargøring af det højteknologiske toilet, som skal implementeres på danske hospitaler i første kvartal af 2023.
”Det er et rigtig spændende tidspunkt at komme ind i virksomheden på, fordi der sker så utrolig meget på produktsiden. Det er samtidig sjovt at arbejde på et så nyt produkt og få lov til at være i berøring med en meget stor del af forretningen. Og så glæder jeg mig til at komme ud på hospitalerne og møde brugerne,” fortæller Casper Tollund.
Fra start up til scale up
I løbet af sommeren rykkede Measurelet ind i nye og større lokaler i DTU Science Park i Hørsholm med plads til lager og produktionsfaciliteter. Dermed bevæger Measurelet sig i øjeblikket fra start up til scale up.
I oktober tiltrådte Niels Kristian Bau-Madsen som CTO og COO i Measurelet. Han har stået i spidsen for CE-mærkningen af Measurelet Toilet og skal varetage produktudvikling og kvalitetssikring.
Med implementeringen af toiletterne på danske hospitaler vil der blive et større behov for at kunne håndtere flere opgaver og agere hurtigt inhouse. Det er den væsentligste grund til, at Measurelet løbende udvider
Milepæle hos Measurelet de seneste 5 år
2017 – Vinder af Region Hovedstadens innovationskonkurrence
2017 – Vinder af Berlingske Business Boost
2018 – Milestone Innovation Award
2019 – Vinder af Rolemodel of the Year, Wonder Tech Woman
2019 – Measurelet Output introduceres på de første danske hospitaler
2020 – Vinder af Rotary Iværksætterpris
2021 – Measurelet Toilet installeret på den første danske hospitalsafdeling
2022 – Measurelet opnår investering på 21 mio. kr.
2022 – Dansk Erhverv udråber direktør for Measurelet, Marie Lommer Bagger, som én af de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende i 2022
2022 – Finalist i EY Entrepreneur of the Year 2022 i Scaleup/startup-kategorien på Sjælland
2022 – CE-mærkning af Measurelet Toilet.