skip to Main Content
Forskning Om Monitorering Af Væskebalance

Forskning om monitorering af væskebalance

Er målingen af in- og output præcis nok, eller kan vi gøre det bedre? Vi kigger her nærmere på udfordringer ved monitorering af væskebalancen.

15% af alle indlagte patienter får monitoreret deres væskebalance fx i forbindelse med dehydrering, overhydrering eller med henblik på at observere sygdomme i fx tarmen, hjertet eller nyrerne.

Allerede ved 1% forskydning i væskebalancen opstår symptomer. Ubalance i væskebalancen er en alvorlig tilstand, og konsekvenserne er dårlige helbredelse, længere hospitalsindlæggelse og i værste fald død.

Væskebalancemålinger er en helt almindelig observation, der ordineres af læger på hospitaler i hele verdenen på tværs af mange forskellige specialer.

Det er velbeskrevet i litteraturen, at måling af in- og output er fejlbehæftet. Det leder til upræcise data, som i sidste ende kan lede til dårlig behandling, længere hospitalsindlæggelse og i værste tilfælde død. Vi har derfor samlet nogle undersøgelser nedenfor, der dokumenterer udfordringerne ved monitorering af væskeregnskabet hos patienter.

Resultaterne viser bl.a.:

  • at 7 ud af 10 væskebalanceberegninger ikke var korrekte
  • en høj sammenhæng mellem selvrapporteret og faktisk indtag hos ældre patienter, mens der er en lav korrelation mellem faktisk indtag og sygeplejepersonalets optegnelser.

Measurelets ambition er at være kendt for monitorering af væskeregnskaber. At få gjort proceduren omkring væskeregnskaber mere effektiv – enklere, bedre og mere præcis. Det mener vi kan gøres digitalt og med en højere inddragelse af patienten selv – også til glæde for patienten. Her kigger vi derfor nærmere på udfordringerne, der er ved manuelle væskeregnskaber.

hvad siger forskningen om monitorering af væskebalancen

Pilotundersøgelse: Registrering og nøjagtighed ved overvågning af væskebalance hos kritiske syge patienter

Diacon, A. and Bell, J. (2014). Investigating the recording and accuracy of fluid balance monitoring in critically ill patients. S Afr J Crit Care, 30(2): 55-57

Ændringer i en kritisk syg patients væskebalance kan komplicere patientens kritiske tilstand. Flere undersøgelser viser en sammenhæng mellem væskebalance og dødelighed hos kritisk syge patienter. Derfor bør væskebalancen overvåges og registreres for alle patienter på intensiv.

En uformel gennemgang af 24 timers væskebalanceoptegnelser på en intensivafdeling viste, at 7 ud af 10 væskebalanceberegninger ikke var korrekte. Hele 79% af de oprindeligt registrerede væskebalanceberegninger afvigede med mere end 50 ml fra de reviderede beregninger. Der blev desuden fundet en sammenhæng mellem unøjagtig beregning af væskebalance og administration af diuretika.

Læs mere

Pilotundersøgelse: Sygeplejepersonalets evne til at vurdere væskeindtag

Tattersall, C. (2016). Nursing staff’s ability to gauge fluid intake. Nursing Times; 112: 45/46, 19-21.

Dehydrering kan have alvorlige konsekvenser for patienters helbred særligt hos nyresyge eller ældre. Derfor er evnen til af måle væskeindtag nøjagtigt en afgørende færdighed hos plejepersonalet.

Pilotundersøgelsen undersøgte, hvor nøjagtigt sygeplejersker og plejepersonale kunne estimere patienters væskeindtag ved at se på den resterede væske i forskellige beholdere. Kun 25% af estimaterne lå inden for den acceptable fejlmargen på 10%.

Læs mere

Vurdering af nøjagtigheden ved ældre patienters selvrapporteret væskeindtag

Jimoh, F.O., Bunn, L., and Hooper, L. (2015). Assessment of a self-reported drinks diary for the estimation of drinks intake by care home residents: fluid intake study in the elderly (fise). J. Nutr Health Aging 19(5):491-496.

Jimoh et al (2015) undersøgte, hvor nøjagtigt beboere på plejehjem kunne rapportere deres eget væskeindtag. Undersøgelsen viste en høj sammenhæng mellem selvrapporteret og faktisk indtag (målt ved hjælp af en observatør, der vejede væsken), mens der var en lav korrelation mellem sygeplejepersonalets optegnelser og det faktiske indtag.

Som årsag til lavere korrelation til sygeplejerpersonalet optegnelser peger Jimoh på manglende træning, høj personaleomsætning, forsinkelse i forholdet mellem hvad patienten drikker, og hvornår væskeinput noteres ned, at man ikke får registreret, den andel af væsken i et glas, som ikke bliver drukket.

Læs mere

Back To Top