skip to Main Content
OUH Har Gode Erfaring Med At Lade Patienter Selv Lave Væskeregnskabet

OUH har gode erfaring med at lade patienter selv lave væskeregnskabet

Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S på Odense Universitetshospital (OUH) har siden januar 2020 testet Measurelet Scale. Projektet er et led i Digital Visions målsætning om at lette arbejdsgangene og frigive mere tid til patienterne. Vi har talt med klinisk sygeplejespecialist Trine Ladingkær og oversygeplejerske Louise Vestring om erfaringerne på afdelingen.

Når patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse indlægges på sengeafsnittet, for Medicinske Mavetarmsygdomme, skal de som en del af behandlingen have vejet og beskrevet deres udskillelser. Det foregår normalt i skyllerummet på afdelingen. Men i 2020 blev bækkenet rykket ud af skyllerummet og ind på patienttoilettet, så patienterne selv kunne tage del i processen.

Digital Vision har i samarbejde med afdelingen igangsat en testfase af det digitale vægtsystem Measurelet Scale, der er designet til, at patienten selv skal veje sine udskillelser på eget patienttoilet. Målet er at lære patienterne selv at beskrive deres afføring. Testfasen er forløbet over 10 måneder.

”Vi startede projektet op i februar 2020. Da vi sluttede kort før jul, havde vi fået 11 patienter igennem. Alle 11 var meget begejstrede, så derfor har vi siden valgt at gå videre med Measurelet,” fortæller klinisk sygeplejerske Trine Ladingkær.

Testfasen med Measurelet Scale var målrettet patienter med Colitis Ulcerosa og Morbus Chron, da et af symptomerne på forværring i deres sygdom er, at frekvensen af toiletbesøg stiger markant, og der både kan forekomme blod og slim i afføringen.

Mesurelet Scale testet på OUH i 2020

Samarbejdet med Measurelet startede lige før jul 2019. Afdelingen blev introduceret til Measurelet i februar 2020.

Da projektet sluttede kort før jul samme år havde 11 patienter testet Measurelet Scale, hvoraf samtlige patienter var begejstrede for projektet. Patienterne var typisk yngre patienter med en gennemsnitsalder på omkring 40 år.

Patienterne har problemer med diarré og forstoppelse, som skyldes korttarmsyndrom og tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn.

Teori erstattet med praksis

Under projektet valgte man at oplære udvalgte patienter i selv at vurdere egne udskillelser. Measurelet leverede det digitale udstyr, som gør det muligt at foretage vejning, beskrive udskillelserne og lagre data.

”Det er et højt prioriteret fokusområde på OUH at give patienten indsigt i egen sygdom og behandling. Det her er en meget direkte patientinddragelse, og der er ingen tvivl om, at vi har fået aktiveret dem på en helt anden måde en hidtil. Vores forhåbning er, at det kan gøre, at de er bedre i stand til at spotte symptomer på egen sygdom, hvis eller når den blusser op igen,” fortæller Trine Ladingkær.

bækkener
Her ses den traditionelle metode versus Measurelet Scale, hvor udvalgte patientgrupper selv skal deltage i observering og overvågning af udskillelser under indlæggelsen via en tablet og en vægt. Målet er, at patienterne skal øge deres indsigt i egen sygdom og behandling. Patienten betjener selv vægt og tablet på patienttoilettet.

Bristolskala gav uventet sidegevinst

For at patienten og personalet fik samme udgangspunkt introducerede man Bristol Stool skalaen (en skala, som viser afføringstyper) på afdelingen og underviste patienterne i, hvordan de skulle vurdere deres afføring. Skalaen blev desuden tilpasset patienter med kronisk tarmbetændelse.

”Det viste sig, at Bristol Stool skalaen allerede blev brugt i ambulatorierne. Så når patienterne kom ind til lægen, fik de forevist skalaen. Det var sygeplejerskerne i sengeafdelingen ikke bevidste om. Det med at måle og veje har tidligere været erfaringsbaseret hos os. Så her fik vi pludselig et fælles evidensbaseret redskab, som viste sig at være en gave. Skalaen blev også taget i brug i vores egen praksis på andre områder og har generelt skabt større tryghed hos vores nye kolleger og patienter,” påpeger Trine Ladingkær og tilføjer:

Mindre pres i skyllerummet

Patienter med netop kroniske tarmsygdomme kan have op til 25-30 toiletbesøg i døgnet. Det betyder, at der kan være mere end rigeligt at se til, når der skal foretages målinger i skyllerummet.

Fordi flere patienter, som er tilknyttet Measurelet Scale, selv står for målingen, har personalet i Afdeling S kunnet mærke, at presset i skyllerummet har været mindre end normalt. Det har blandt andet været positivt for det fysiske arbejdsmiljø, at der var mindre rod i skyllerummet. Samtidig har personalet i stedet fået tid til at varetage andre opgaver. For patienten har det også været en meget mere behagelig oplevelse, vurderer personalet.

”En af vores sociale- og sundhedsassistenter har beskrevet patientens tur med bækkenet fra toilettet til skyllerummet som en slags ’walk of shame’. Vores oplevelse er jo, at det for mange patienter er meget ubehageligt at skulle bære et fyldt bækken ned ad gangen. Der kan jo stå en madvogn to meter længere henne og alle ved jo, hvad et bækken er. Så det er absolut mere hygiejnisk, effektivt og behageligt for patienten at benytte Measurelet Scale,” siger Louise Vestring.

sosu ouh measurelet
For at bære projektet ud i afdelingen med succes, ønskede Digital Vision på OUH ikke blot at italesætte gevinsten for patienterne, men også for personalet. Derfor valgte man at tage fat i nogle yngre social- og sundhedsassistenter, som stod i skyllerummet med opgaven til dagligt, og som ikke var teknikforskrækket. Her ses Marie Louise Stegø og Trine Sigersted, som blev ambassadører for projektet. De så projektet som en spændende udviklingsopgave og har beskrevet deres oplevelse på Instagram @klinisksygeplejespecialist.

Historik på målinger

Med patienter som har 25-30 toiletbesøg på et døgn, er det vigtigt at registrere, om de får færre toiletbesøg under indlæggelsen. Desuden har man fokus på, hvor mange toiletbesøg der ligger om natten, fordi mange natlige besøg viser noget om sværhedsgraden af sygdommen.

”Netop her er Measurelet Scale en fordel, fordi hvert eneste toiletbesøg tidsregistreres. Det har en stor betydning for behandlingen, at vi kan se historikken over flere dage, da vi dermed får et langt større overblik,” fortæller Trine Ladingkær, der dog påpeger, at lægerne på afdelingen ikke helt får samme overblik, fordi data fra tabletten p.t. ikke automatisk føres ind i patientjournalen på grund af reglerne for håndtering af følsomme persondata (GDPR).

Patienterne får indsigt i egen sygdom

Med al fornyelse og implementering er der naturligvis også udfordringer. På afdelingen lærte man hurtigt, at både sygeplejersker og læger kan være meget beskyttende over for deres patienter.

”Vi oplevede, at kollegerne udtrykte bekymring: For hvorfor skal patienten selv kigge på deres udskillelser? Det er jo en opgave for en sundhedsprofessionel. Magter patienten opgaven? Kan de selv finde ud af at kigge efter det, vi gerne vil have dem til? Hvad hvis de ikke ser det rigtige? Men én ting er, at de er indlagt hos os i 4 dage, en anden ting er, at problemet er det samme, når det står alene derhjemme. Så de er jo nødt til at få så meget indsigt i egen sygdom, at de selv kan se symptomerne. Det kan spare både sygehuset og dem selv for en genindlæggelse. Lige her skulle vi lige vende vores mindset,” fortæller Louise Vestring, der også mener, at det kan spille ind, at det kulturelt er grænseoverskridende at skulle kigge på egen afføring.

Løsningen var at lære patienterne op i at kigge på egne udskillelser. Herefter kunne en fagligt uddannet kigge med i bækkenet blot en gang i døgnet.

”Det interessante var faktisk, at det i processen blev meget tydeligt for os, at patienterne bare gør, hvad vi beder dem om. De ville enormt gerne være med i projektet og havde en oplevelse af, at de hjalp os, selv om vi tænkte, at det var for deres egen skyld. Så man skal ikke være så bekymret for at sætte noget nyt i gang,” tilføjer Trine Ladingkær.

measurelet scalie
Personalet har også haft en større barriere på det teknologiske end patienterne. En ting har været, at de selv skal tage en ny digital løsning i brug. En anden ting var, at de også skulle undervise andre i det. Her har mange været bekymret for, om de laver fejl.

Fremtiden er digital

Evalueringen af projektet viser, at samtlige af de 11 patienter, som har deltaget, har været begejstrede for Measurelet Scale. Samtidig har Digital Vision fået nyttig viden i rejsen på vej mod det nye OUH.

”Vores innovationsafdeling har været en stor brik i hele projektet. Vi har haft besøg af vores hygiejnesygeplejerske, som er meget interesseret i at se projektet i forhold til arbejdet frem mod det nye OUH. Hun er slet ikke tvivl om, at det her er vejen frem. Hun mener ikke, at patienter i fremtiden skal rende rundt med et bækken ude på gangen. På det nye OUH får alle patienter deres eget toilet, hvor der er plads til Measurelet Scale på en afdeling som vores,” siger Trine Ladingkær.

For afdelingen er der ingen tvivl om, at en digital løsning som Measurelet Scale er den rigtige vej at gå. Afdeling S har derfra valgt at fortsætte med Measurelet Scale, og Digital Vision vil nu gå i gang med at overveje om brugen af Measuelet Scale kan udvides til andre patientgrupper.

odense universitetshospital (ouh)
Ifølge Louise Vestring ligger der generelt et stort kulturarbejde og formidling bag et projekt som dette: ”Selv om vi synes vi havde lavet forarbejdet og orienteret og kommunikeret, så er der nogen, som ikke har fået den information, og så danner de deres egne tester og arbejder i en anden retning. Så det handler om at have et vedvarende fokus og informere løbende. Det er i bund og grund et hårdt sejt kulturtræk.”

Digital Vision på OUH

Digital Vision har fokus på, hvordan digitale løsninger kan lette arbejdsgangene, så det giver mere tid hos patienterne. Projektet med digitale løsninger er startet som en stor satsning fra OUH’s direktion.

I sensommeren 2018 besluttede man, at man på vej mod et nyt OUH havde brug for at gøre sig erfaringer med, hvilke arbejdsgange og arbejdsopgaver, der fremover kan løses digitalt, hvordan og hvor hurtigt den forandring og de digitale løsninger kan implementeres, og hvordan det modtages.

Afdeling S for Medicinske Mavetarmsygdomme blev udvalgt, da afdelingen dækker et bredt område. Her var et af projekterne at teste Measurelet Scale. Measurelet Scale er et af de eneste projekter, som involverer patienterne.

Det samlede projekt er berammet til 10 mio. kr.

Back To Top