Dansk studie påviser markant risiko for upræcise væskemålinger i klinisk praksis
Et nyt studie fra Herlev Hospital viser, at der er en stor variation, når patientens væskeindtag skal registreres i klinisk praksis. Det kan have store konsekvenser for patienten. Samtidig understreger det et behov for mere præcise målemetoder til væskeindtag, påpeger professor bag studiet.
Omkring 60% af alle indlagte patienter får deres væskebalance monitoreret. Mange patienter med akut eller kronisk sygdom har behov for at få registreret deres daglige væskeomsætning. Ubalance i væskeindtag er en alvorlig tilstand, og konsekvenserne er alment utilpashed, dårligere helbredelse, længere hospitalsindlæggelse, flere komplikationer og i værste tilfælde død.
Det er alment gekendeligt blandt sundhedsprofessionelle og dokumenteret i flere undersøgelser, at nøjagtigheden af væskeregnskabet halter. En af de vigtigste grunde bag dette, dokumenteres i et nyt dansk studie fra Herlev Hospital, som viser, at der er stor variation i de visuelle vurderinger, som forsøgsgruppen bestående af sygeplejersker, patienter og raske mennesker foretog, når de skulle registrere, hvor meget vand eller kaffe, der er i et glas eller en kop. En metode, som i øvrigt er helt almindelig praksis på danske hospitalsafdelinger og i udlandet.
”Vi har nok altid vidst, at der er en vis usikkerhed, når vurderingen foregår på øjemål, men at resultatet er så markant, og at vi derved har en praksis, som er så upræcis – også blandt sygeplejersker, der oplæres i det – det overraskede os. Tidligere har man forklaret det med, at sygeplejerskerne mangler træning, men sandheden er nok, at det bare er meget upræcist,” siger Hanne Konradsen, professor på Herlev og Gentofte Hospital.
Hun påpeger desuden, at resultatet er genkendeligt blandt hendes kolleger. I en rundspørge blandt sundhedsprofessionelle, som hun tidligere har lavet sammen med nogle studerende, mente halvdelen, at den nuværende praksis ikke er optimal.
Stor unøjagtighed
Studiet inkluderede tre forsøgsgrupper med 25 personer i hver gruppe. De tre grupper bestod af henholdsvis sygeplejersker, patienter og raske personer.
Konklusionen af undersøgelsen er, at der var høje variationer i forsøgsgruppernes vurdering af mængden af væske i glas og kopper, både mellem grupperne og inden for grupperne. Patienter og sygeplejersker fejlvurderede gentagne gange mængden (ml) af vand i glasset.
Der var også en høj variation i nøjagtigheden på, hvor meget væske sygeplejerskegruppens deltagere vurderede, at de hældte op, når der blev anvendt en kop. Her var en standardafvigelse på hele 27 ml.
Alle tre deltagergrupper havde i studiet forskellige opfattelser af, hvor stor en mængde der udgjorde en fuld beholder (en kop eller et glas). Det kan påvirke den daglige måling af væskeindtag. Samtidig kan væskens farve påvirke opfattelsen af volumen. Alt dette kompliceres kun yderligere, når der er endnu flere forskellige beholdere og typer af væsker. Også ved tidligere undersøgelser står det klart, at forskellige former og størrelser af væskebeholdere ofte fører til en fejlvurdering af den opfattede mængde væske.
Den faktor, at forsøgsgrupperne også skulle vurdere, hvor meget væske der var fjernet, i stedet for hvad der var tilbage, havde også en stor indflydelse på vurderingen af væskemængden.
Konklusionen ved de visuelle vurderinger af væskebalancen gælder også for tilsvarende vurderinger af andre væsker såsom blodtabsmålinger eller af patientens indtag af mad under målinger af diætindtagelse.
Risiko for kompliceret sygdomsforløb
Konsekvensen af de upålidelige vurderinger af væskeindtag (og modregning af manglende væskeindtag fra en beholder) kan variere fra patient til patient. For nogle vil det ikke have den store påvirkning, mens det hos andre kan være alvorligt, f.eks. at behandlingen ikke er så effektiv, som den kunne have været, eller at patienten får et unødigt længere og mere kompliceret sygdomsforløb.
”Der er ingen tvivl om, at der er en stor klinisk gevinst at hente for patientens velbefindende, men det er svært at sige hvad. Når vi får nøjagtige målinger, kan vi langt bedre sige noget om, hvad det vil betyde for patienternes behandling, og om patienten bliver hurtigere rask,” siger Hanne Konradsen.
Fremtidige løsninger til væskemåling
At volumenopfattelser er påvirket af faktorer som væskebeholder og væsketype understreger vigtigheden af at finde nye måder at måle væskeindtag i et hospitalsmiljø for at sikre præcise og pålidelige data om væskebalancen.
Resultaterne i undersøgelsen peger derfor også på flere mulige områder, hvor fremtidige løsninger til mere nøjagtige væskevolumenmålinger kan udvikles afhængigt af konteksten og formålet med overvågningen af væskebalancen.
Simple tekniske løsninger kunne være brug glas eller kopper med trykt volumenmål. Højtekniske løsninger kunne omfatte hydreringsovervågningsapps eller for eksempel smarte vandflasker, der kan lave standard volumenmålinger og opdage ændringer i en beholder.
Hos Measurelet har man udviklet Measurelet Input – en kalibreret vægt, der automatiserer og leverer præcise data i forhold til væskeindtag. Samtidig har Measurelet kigget ind i en mere præcis måling af output i form af et avanceret toilet, som er udviklet til at måle output og opsamle data digitalt.
”Der er helt klart behov for mere præcise målemetoder. Lige nu er vi i gang med at teste Measurelet Toilet på Gentofte Hospital. Håbet er, at data i sidste ende kan bruges som beslutningsredskab i behandlingen. Mulighederne er der helt bestemt, vi skal bare selv blive skarpere til at bruge dem rigtigt,” siger Hanne Konradsen.
Mere fokus på præcis overvågning af væskebalance og oral væskeindtagelse kan også føre til nye måder at samarbejde på – f.eks. deling af data på tværs af sundhedssektorer. Derved forbedres patientbehandlingen, patientsikkerheden øges, og man kan i højere grad forbygge sygdomme. Mere præcise data vil yderligere gøre det muligt for sygeplejersker at forbinde væskeindtag med patientbehandlingsresultater og støtte dem i deres klinisk beslutningstagning.
Fakta: Sådan laves et væskeregnskab
Monitorering af patienters væskebalance foregår typisk ved en visuel vurdering og manuel registrering i væskebalanceskemaer – enten en simpel registrering af væskeindtagelse i form af, hvad patienten drikker eller med en udvidet registrering og overvågning af både væskeindtag (i.e. oralt, intravenøst m.m.) og output (i form af bl.a. urin, afføring og opkast).
Registreringen af hvad patienten drikker vurderes hele døgnet.
Kort om studiet på Herlev Hospital
Studiet af visuelle væskemålinger er baseret på 75 deltagere. Deltagerne foretog en række visuelle vurderinger af to typer af væsker (vand og kaffe) i et glas og i en kop. Den nøjagtige volumen blev målt med Measurelet Output (udviklet til kliniske målinger og med en præcision på +/- 1 g), og resultatet blev sammenlignet med den vurdering som blev foretaget.
Formålet med undersøgelsen har været at evaluere, hvor præcis sygeplejersker, patienter og raske mennesker kan vurdere væskemængder. Undersøgelsen afspejler væskeovervågningsprocessen i klinisk praksis.
I forsøget er tre forsøgsgrupper blevet bedt om at lave en række visuelle målinger.
- Først skulle forsøgsgrupperne hælde 100 ml væske i forskellige beholdere som et glas og en kop, alene vurderet på øjemål.
- Deltagerne blev i forsøget også bedt om at fylde hver af de to forskellige væskebeholdere med den mængde af vand eller kaffe, de opfattede som en fuld væskebeholder.
- Til sidst blev deltagerne bedt om at estimere de væskevolumener, der var tilbage eller fjernet fra en væskebeholder.
Marie Lommer Bagger (CEO) og Morten Bo Søndergaard Svendsen (CSO) fra Measurelet tog i første omgang initiativ til studiet, idet de i udviklingen af Measurelets produkter havde brug for at vide, hvor præcist den nuværende procedure var. De lavede derfor en pilotundersøgelse på 25 raske personer, som professor på Herlev og Gentofte Hospital Hanne Konradsen og forsker Charlotte Frydenlund Michelsen fra Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU gerne ville gentage i en klinisk setting.
Measurelet har været i tæt dialog med Hanne Konradsen omkring studiet. Hanne Konradsen har stået i spidsen for kvalitetssikring og udførelse af studiet.
