Ældre patienter er også klar til digitale løsninger!

Er vi forudindtagede på, hvilke patienter som kan bruge digitale løsninger eller ej? Sorterer vi pr. automatik ældre og andre grupper fra på forhånd som digitale analfabeter uden egentlig at vide om, det netop her vil være en fordel for behandlingen, for den sygeplejefaglige og for patienten selv. Det spørgsmål rejser Health Tech Adoption Manager Martin Vesterby i en debat – og hos Measurelet deler vi synspunktet.

Health Tech Adoption Manager Martin Vesterby påpeger i et videoindlæg for nylig på LinkedIn, at vi skal passe på med at gætte på, hvem der kan få mest gavn af digitale løsninger blandt patienter i sundhedsvæsenet. Faktisk mener han, at digitale løsninger måske kan skabe mere lighed i sundhedssektoren i fremtiden blandt patienter og efterlyser flere data hele vejen rundt.

Martin Vesterby nævner bl.a. et overraskende eksempel fra Visikon, som har lavet et projekt med en stor dansk kommune. Her skulle borgerne uddannes til at løfte nogle af opgaverne i et behandlingsforløb, hvor det tidligere blev håndteret af hjemmesygeplejersker. Den gruppe, der fik mest gavn af Visikons digitale løsning, var  ikke den gruppe, løsningen i første omgang var tiltænkt. Gruppen opnåede en reduktion på ressourcetræk på hjemmesygeplejersker på 20 procent, mens den gruppe, som løsningen ikke var udvalgt fra start opnåede en reduktion på ressourcetræk på hele 37 procent.

Se opslag og video på LinkedIn

Martin Vesterbye opfordrer dermed til, at vi generelt indsamler mere data på, om digitale løsninger kan være til gavn for flere mennesker på tværs af sociale skel, så vi kan få skabt større og lige tilgang til sundhedsydelser.

Sygeplejersker tester prototype på unge patienter

Hos Measurelet har vi gjort os lignende erfaringer i forbindelse med test af vores prototype Measurelet Output på en række danske hospitalsafdelinger. Blandt sygeplejerskerne er der ofte et ønske om at skåne ældre patienter for selv at skulle håndtere deres væskeregnskab digitalt (det vil sige veje deres udskillelser af urin og afføring på en vægt). Det er naturligvis udelukkende vel ment fra sygeplejerskerne, men er det en bjørnetjeneste, fordi de måske formoder, at ældre ikke kan selv? Og hvad siger data?

I starten rekrutterede sygeplejerskerne generelt unge patienter til at afprøve Measurelet Output. Gradvist blev de dog mere modige og udvalgte også ældre patienter. Erfaringen viste efterfølgende i vores tilfælde, at det var et misforstået hensyn ikke at tilbyde de ældre samme mulighed fra start.

Overraskende reaktioner fra ældre patienter

Resultaterne viser overraskende, at især ældre patienter har været meget glade for selv at skulle registrere deres væskeregnskab digitalt under en indlæggelse. Også selvom de selv skal håndtere deres urin og afføring – eller måske netop derfor.

På Rigshospitalet havde vores testgruppe på 35-82 år en gennemsnitsalder på 63,2 år. En patient på 71 år, som både har prøvet at få målt væskeregnskab med og uden Measurelet Output siger:

”Det gamle (den traditionelle metode med en vægt i skyllerummet) er ubehageligt og ulækkert. Det nye er noget af det bedste og nemmeste at bruge. Measurelet Output burde være fast inventar på hospitalerne.”

På Køge Universitetshospital var aldersgruppen 61-76 år (et gennemsnit på 67,4 år). Personalet påpegede i en spørgeundersøgelse, at produktet krævede teknisk kunnen. Det var imidlertid ikke noget, vi kunne se dokumentation for i spørgeskemaerne efterfølgende.

Ingen af de udførte spørgeskemaer fra patienterne viste tegn på, at ældre patienter oplevede, at Measurelet Output krævede stor teknisk indsigt. Tværtimod foretrak langt de fleste ældre at benytte Measurelet Output næste gang, hvis de skulle få valget.

Derfor var ældre patienter glade for det digitale væskeregnskab

Men hvad er så årsagen til, at ældre patienter gerne tager et digitalt værktøj som Measurelet Output i brug?

• Øget værdighed: For mange mennesker er deres udskillelser en privatsag. Derfor er det heller ikke alle ældre patienter, der bryder sig om at skulle aflevere et fyldt bækken med urin eller afføring gennem en afdeling ud i skyllerummet for at blive vejet og beskrevet af en sygeplejerske. Sygeplejersker på OUH har beskrevet turen fra toilettet til skyllerummet som en slags ’walk of shame’ for patienten. Det at skulle overlevere et fyldt bækken er således ikke noget, patienter generelt bryder sig om – bestemt heller ikke ældre patienter, da det at gå på toilettet for mange er meget privat. Mange foretrækker at gå på toilettet og klare målingen samtidig uden sygeplejerskes involveren. Det føles som at gå almindeligt på toilettet uden at de skal udstilles med et bækken.
• De vil gerne hjælpe: Mange patienter vil gerne bidrage til egen behandling i det omfang, de kan. Ved indlæggelser er der ofte meget ventetid, og her oplever patienten at de selv kan bidrage til behandlingen.
• Medinddragelse i egen sygdom: Et digitalt væskeregnskab inddrager i højere grad patienten og giver eksempelvis patienter med en kronisk tarmsygdom en større forståelse af deres egen sygdom.
• Øget frihed: Kan patienten selv foretage væskeregnskab, er tanken, at Measurelet Output kan følge med patienten hjem på orlov. I og med patienten ikke er afhængig af en sygeplejerske skal hjælpe dem, opnår han/hun større frihed under behandlingen og kan måske undgå at være adskilt fra familien eller deres partner.

Den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 har fokus på, at vi skal gribe
de muligheder, som ny teknologi rummer. Der er altså ingen tvivl, om at digitale løsninger er kommet for at blive – specielt når det gælder selv- og hjemmemonitorering. Derfor bør vi også have fokus på at indsamle data bredt uden på forhånd at udelukkende visse grupper – også når vi som medtech-virksomhed tester sammen med klinisk personale på hospitalerne. Det kan måske oven i købet skabe mere lighed på tværs af sociale skel, som Martin Vesterby påpeger.